Steder og beboere på Edslev Knude for ca. 100 år siden
Jørgen Peder Jensen
1997
1. Terræn
Grænserne er mod syd og vest de stejle skrænter ned mod Århusådalen, mod nord Harlev sogneskel, Møldiget, og mod øst Edslev. Fra skrænterne mod vest er der en jævnt stigende ås østpå. Den slutter med Højen, Høuen, der ender brat hvor Niels Murer byggede sit hus, der skulle erstatte det gamle faldefærdige, der lå på stedet. Måske er der da det blev bygget lavet en planering, så der kunne blive en lille have mod øst. Høuen var et udyrket område, der desværre delvist er fjernet til vejmateriale. Bygningerne til den ejendom, som Aksel Jensen, far, købte i 1916, var nok hen mod 100 år gamle og værdiløse. De lå i en gammel mergelgrav. Ved analyse viste det sig , at kalk-indholdet var så lille , at det ikke kunne betale sig at bruge mergelen. i 1820-30, da der blev merglet i stor stil, har man nok været tilfreds, når en prøve bruste ved behandling med saltsyre. der er tale om en meget stor grav, så der må være kørt tusindvis af læs bort. Mod nord skråner området uden større bakker eller dale ned mod Harlev sogneskel. Som endnu en ændring i terrænet, kommer så den sten- og grusgrav, der omtales senere.
Kort fra 1909
Møldiget går fra åen langs Knudevejen 28, Knudevejen 24, Knudevejen 12 og Knudevejen 4, diget er sognegrænse mod Harlev.
Høuen, lå på det uopdyrkede område mellem bakketoppen og Pindsmølledalen, på kort fra 1909 er der vist en bakke på 226 fod (ca. 68 m.)
Niels Murers hus er det forfaldne hus der ligger ca. 200 m. efter Knudevejen19 på modsatte side af vejen (ved 226 markeringen på billedet).
Aksel Jensen købte matr. 19 (Thingballegård), mergelgraven er der hvor der stadig ligger en ruin i svinget hen mod Knudevejen19.
Der blev gravet sten og grus både på området over mod Pindsmølledalen og ved vejen ned mod Knudevejen 28.
Kommentarer af Aksel Borup Jensen
2. Markskel.
Da vi i 1911 bosatte os på Knuden var alle ejendomme afgrænset af stendiger. De største bestod af 2 opstablede mure af store sten med mindre imellem. Et af den slags lå på åsens højeste punkt og var vort skel mod syd. Andre steder var stenene anbragt mere tilfældigt, men sten var der i hvert eneste skel.
Disse diger fortæller en historie, der er værd at lytte til. Det er overdrevsfolkenes saga. Det er beretningen om en tilværelse der var den eneste mulige for de døtre og sønner, der ikke havde nogen chance for at få en lod af de flade frugtbare jorder omkring landsbyen. De måtte ud på overdrevet og gøre den stenrige, karrige jord tjenlig til dyrkning. De mest generende sten måtte væk, så jorden kunne bearbejdes med tidens simple redskaber. Og den proces er fortsat helt op til vor tid.
Når man fandt på at forbedre ploven, og furen blev lidt dybere, dukkede der nye sten op, som lå i veje, Da jeg var dreng havde vi altid en hakke på ploven, og når vi stødte på en sten blev den taget op og senere fjernet. Hvis stenen var større, end man kunne løfte, brugte vi en slæb (langt æ). En slæb er en træplade på ca. 100 x 80 cm. med et øsken til et hammeltøj, så der kunne spændes en hest for redskabet. Stenen blev så lempet op på slæben og ud i diget. Hvordan vore forfædre håndterede store sten ved vi ikke, men måske er det fra dem, vi har slæben. Et hjælpemiddel af en slags må de have haft.
Vi ved, der har levet mennesker på stedet i mere end to tusind år, for i det sydøstlige hjørne af vor mark er der masser af potteskår i plovfuren, og det kan næsten kun være rester af urner. Det viser, at vi er i den sidste tid af bronzealderen, da ligbrænding blev almindelig i århundrederne før vor tidsregning. Det har dog næppe været den tids mennesker, der er gået i gang med at dyrke den stridige jord. De har nok anvendt overdrevet til græsning for kvæget fra landsbyen og fortsat med det i mange århundreder. Opdyrkningen er formodentlig først sket, efter at matrikuleringen af al dansk jord blev foretaget i 1664 og 1688, og dermed blev jorden på overdrevet ansat til en værdi, og gårdejerne kunne disponere over den andel der tilkom dem.
Efter bosættelsen på overdrevet har så slægtled efter slægtled fjernet de sten, der dukkede op, og det drejer sig altså om en periode på ca. 300 år.
Esben, min søn, og jeg gik i oktober 1997 en tur i området, og vi så masser af sten, der var lagt op mod Møldiget. Det var sten, der var taget op for nylig, mange helt friske; de var formodentlig dukket op ved tilsåningen i efteråret. Der fjernes altså stadig sten fra agerjorden på Knuden.
I trediverne blev stenene solgt til vognmænd, der afhændede dem til vejmateriale. Da der ikke var flere sten på overfladen, måtte man ty til dem, der lå gemt i undergrunde, og der var nok af dem. Korsør Stenværk foretog en prøvegravning, og af 10 kubikmeter materiale var de 6 sten. Det blev Ormslev-Kolt kommune, der fik en aftale med far om opgravning af sten, og der blev åbnet en grav i den vestlige del af marken. Så vidt jeg husker skulle far have 1 kr. pr. kubikmeter, der blev kørt fra graven. Senere blev marken solgt til entreprenør Årslef, men inden han kom i gang med at udnytte stenforekomsterne gik man væk fra at bruge store sten i vejbunden, så han har næsten ikke udnyttet sin ejendom.
Det eneste dige med sten i, der er tilbage, er Møldiget i skellet mellem Knuden og Tarskov Mølle.
Som sagt tidligere har der nok ikke været tale om agerdyrkning før efter 1688, men navnene Thinghøj, Thingballegård og Thinglund tyder dog på, at der har været et tingsted her, og det er da ikke utænkeligt, at der har været en begravelsesplade lige i nærheden.
Oplysningen om at der kun er stendige i Møldiget er ikke helt korrekt, der er stadig rester af nogle af digerne.
Den omtalte grusgrav er den der ligger ved vejen ned mod Knudevejen28.
Kommentarer af Aksel Borup Jensen
3. Veje
Jeg vil i det følgende se lidt på vejene i området, både de oprindelige, der er sorte, og de der er kommet til senere; de er markeret med en dobbelt streg. Ejendommene som omtales benævnes med stedets matrikelsnummer, der er angivet på kortet over området som er vedlagt. Vejene til 15a og over 2h og 12a til Pindsmøllegård og Bodil Mølle er nedlagt (Ejendomme i Pindsmølledalen).
Det er tydeligt, at Knuden er orienteret mod Edslev, og hovedforbindelsen er Knudevejen, der drejer fra vejen mod Harlev lige uden for byen. Der er endnu sikre spor, hvor den begynder. Vejen går i vest-nordvestlig retning langs med Skovlides sydskel, og ender ved 18 a og 18b . Nogle få meter før drejer en sidevej mod nord, ned til 12b, og den er stadig farbar. Den fortsatte over til, og igennem 14a og videre ud til Harlevvejen. Ved 18a og 18b drejer vejen lidt mod nord ned til 18d, hvor der går en stikvej fra til 10b og videre til førnævnte sidevej. Den gård, der lå her ejedes fra 1885 til omkring 1920 af Søren Andersen. Gården lå nord for vejen, syd for den var der et fattighus. Det er omtalt i sognerådets forhandlingsprotokol i 1904. En gammel mand på egnen fortæller, at huset blev solgt til Søren Andersen for 96 kr. til nedbrydning. At Søren Andersen var køberen, skal nok være rigtigt, jorden lå jo bekvemt for ham. Tidspunktet for handelen har jeg ikke fundet og heller ikke bekræftelse af prisen.
Ved 19 drejer vejen mod nord, og en sidevej går fra ved 20a. Den fortsætter vestpå til 16b, drejer syd om gården og derefter over til Møldiget, som den følget til skrænten ned mod åen. Den er gravet ind i skrænten, og der er lagt sten i vejbanen, så den blev mere stabil. Vejen ender i dalen nær ved åen. Kristian Murer kaldte den vandvejen og sagde, at alle Knudeboerne havde ret til at benytte den, når de manglede vand om sommeren, og det gjorde de tit. Vandmangel har altid været en plage på stedet. Ejeren af 19 fik i 1914-15 gravet en brønd på 30 alen (ca. 20 meter) uden at finde vand.
Indtil 1866 var nr. 16 en gård med bygninger nede ved åen, og det har været nødvendigt at have en vej op til markerne, og det er så den, der senere blev til "Vandvejen". I 1866 blev der fraskilt en parcel nr. 16b. På den blev der bygget en gård. Hvornår vejstykkerne fra den nye gård og langs med Møldiget er anlagt er uvist, men i alt fald efter 1866. Om Knudeboerne nogensinde har haft særlig vejret, ved jeg ikke.
Stamvejen fortsætter nordpå, og der er sideveje fra til 15b, 22 og 15a. Det er vejen fra Edslev vi har gennemkørt. Skulle man til Åbo, måtte man samme vej tilbage om til sidevejen, der går om til 10b og videre over til Harlevvejen, en lang og besværlig omvej.
I 1909 sker der noget, idet der bliver anlagt en kommunevej fra Harlevvejen lidt sydligere end den tidligere privatvej. Den går over 14a`s og 12b`s jord og ender hvor sidevejen til 15b begynder. Knudeboerne må nok have presset på for at få denne vej. Der var nemlig sket det, at Edslev mejeri var blevet nedlagt, og et nyt opført ved Ormslev Station, så en nemmere vej mod Åbo var særdeles ønskelig. Med en forbindelse ned til 15a var de nye veje etableret, og det var blevet meget lettere at komme både til Edslev og Åbo. Jeg har ved hjælp af sognerådsprotokollen fundet ud af, at der allerede i 1906 blev talt om at anlægge en vej det pågældende sted. Der blev indgået en aftale mellem sognerådet og 10 beboere på Knuden, og den gik ud på at beboerne skulle betale 1000 kr. og lægge jord til uden betaling. Anders Jensen, 14a, ville ikke afstå jord uden godtgørelse, men forlangte 1200 kr. i erstatning, om han fik det, ved jeg ikke.(Oplysningen om erstatningskrav for afgivelse af jord fra matr.14a lyder ikke rigtigt, ejendommen var i 1916 vurderet til 11.200 kr. så 1200 kr. for en smal strimmel jord langs skellet lyder meget dyrt) Jordarbejdet blev udføre for ca. 500 kr. og Knud Mikkelsen fik leverancen af skærver. Han skulle have 6 kr. pr. kubikfavn, en kubikfavn er ca. 8 kubikmeter, som han skulle slå og lægge ud på vejen, og skærverne måtte højst være 4 tommer i diameter. Det var et mægtigt arbejde for små penge. Jeg tænker på, om det er Stue Knuj, Knud Mikkelsen nede fra Fusvad, der har udført arbejdet.
Peder Jensen har tegnet vejene ind på dette matrikelkort
Peder Jensen omtaler "Knudevejen" som er den gamle vej, og "Harlevvejen" som er den nuværende Brydehøjvej, denne vej går stadig næsten som i 1986, den eneste ændring er ved Edslev, her mundede den ud mellem Pindsmøllevej 2A og Torshøjvej 260, fabrikken og det gule hus, vejstykket fra Pindsmøllevejen til den gamle markvej er lavet i 1970erne.
Kommentar af Aksel Borup Jensen
På kortet fra 1876, ses at den officielle vej til Knuden gik fra Edslev (mellem Pindsmøllevej 2A og Torshøjvej 260, det gule hus og fabrikken) mod vestnordvest til det forfaldne hus, forbi Knudevejen 19, svingede mod nord ved ruinen (matr.19), med en sidevej til Knudevejen 20 (ved 180 markeringen) og mod øst til Knudevejen 12.
Desuden ses vejen fra "Harlevvejen" til matr. 14a, Knudevejen 4, bygningerne lå dengang i modsatte hjørne af marken med vandhullet, den omtalte privatvej mellem Knudevejen 4 og 12 er ikke vist.
Det er interessant, at Skovlide ikke er på dette kort, gården blev først udflyttet fra Edslev i 1898.
Kommentarer af Aksel Borup Jensen
På kortet fra 1909 er kommunevejen anlagt, men den gamle vej er stadig markeret som en betydende vej.
Skovlide er kommet til.
De sorte linier er matrikelgrænser.
Vejen fra Knudevejen 27 til Knudevejen 28 er kommet med, og "Vandvejen" fra Knudevejen 28 ned til Pindsmølledalen.
Den gamle vej til Knudevejen 12 er der stadig, men også vejen op til den nye vej.
Skolestien går fra Brydehøjvej 20 mod øst, i direkte forlængelse af Brydehøjvej
Knudevejen 4 ligger stadig på sin gamle plads.
Kommentarer af Aksel Borup Jensen
På dette kort fra 1986 er Brydehøjvejs udmunding i Pindsmøllevejen ændret, og den gamle Knudevej er ikke længere markeret
Markvejen fra Knudevejen 28 ned til Pindsmølledalen er også væk.
Den lille omkørselsvej ved Knudevejen 27 forbi Knudevejen 12 er anlagt omkring 1950 af Arnold og Inger Jensen i nr. 27 for at undgå lastbiltrafik fra grusgraven der lå på deres jord (Matr. 19) på vejen mod Knudevejen 28.
Kommentarer af Aksel Borup Jensen
4. Beboere
Jeg kan naturligvis ikke huske 100 år tilbage; men de personer, som jeg vil fortælle om, og som borde på Knuden i 1912.13, da jeg kan huske tydeligt, er med få undtagelser de samme som boede der ved århundredeskiftet, og jeg har kendt dem alle.
Niels Murer og Maren boede i 18a-b. Niels havde købt ejendommen med et faldefærdigt hus og manglede en kone. En dag trak han så i sit bedste tøj og gik ud til FusHans i 16b og bad om Marens hånd. Fus Hans svarede, at det måtte Maren selv bestemme, og hun sagde ja, men betingede sig, at Niels skulle bygge et nyt hus og melde sig i afholdsforening. De blev gift i 1896. Niels var en respekteret murer, og Maren holdt hjemmet fint. De havde ord for at være lidt påholdne. Maren knækkede sukkerknaldene over i to, når de skulle have gæster, og hun pyntede lagkagen med pisket æggehvide. Det så pænt ud, men var ikke særlig lækkert. Niels havde også sans for økonomien. I 1921 havde de sølvbryllup, og et par dage efter traf han Anders Brandstrup, som spurgte: "Nå, hvordan gik så festen?" "Jov," svarede Niels. "Nåern tae gauerne i betragtning, va dæ ves et bette øueskåj"
I 18d boede Jens Christian Jensen og Bodil; men dem har jeg ikke kendt. De var enten døde eller fraflyttet, og Niels Murer havde købt deres hus og revet det ned. Bodil skal have været jordemoder; men det har jeg ikke kunnet få bekræftet. Jeg har gennem et barnebarn der er jordemoder, spurgt på Jordemoderskolen i København, om man havde en elevfortegnelse fra forrige århundrede. Det havde man ikke. Kristian Murer talte tit om jordemoderstedet, og min søster Inger og jeg har altid ment, at det var nr. 19 han tænkte på. Om det var 18d eller 19, der var jordemoderens bopæl, får vi nok aldrig opklaret.
I 25a boede Christian Murer (Niels Murers yngre bror). Han er født i december måned 1863, og han spøgte med at han lige kunne huske krigen i 1864. Hans mor døde, da han var lille, og hans faster Ane Nielsen tog ham til sig. Hun havde sammen med sin mand, købt ejendommen på Knuden i 1875, Peter Rasmussen døde i 1878, og da Ane døde i 1895, arvede Christian hus og jord. Kristian var en meget velbegavet mand med en uovertruffet humoristisk sans. Han kunne se det pudsige ved sine medmennesker og afsløre det på sin egen finurlige måde. Det er umuligt at gengive hans måde at fortælle på; det skal både ses og høres for at få fuldt udbytte, og det er jo nu ikke længere muligt. En af beretningerne fra Det Gamle Testamente, den om Jerikos mure, havde han en forklaring på. Han mente at Israelitterne havde opfundet krujet (krudtet). Moses havde eksperimenteret med det på bjergtoppe, hvorfra der stod ild og røg op, og han var sort i ansigtet, da han kom ned. Ved angrebet på Jeriko blev det ny sprængstof så afprøvet i praksis.
Christian blev gift med Fritze Salling i 1897. Hun var da 17 år og var blevet sendt på landet for at komme sig efter tuberkulose. Hun skulle bo hos jordemoderen. De fik to børn, Marie (f.1897) og Henry (f.1900). Fritze døde i 1905, og Christian klarede børn og arbejde uden hjælp af nogen art.
Han var en ivrig jæger, og Henry arvede den interesse, så om efteråret var han på knuden hver søndag. Far og søn travede rundt i området efter vildt, og det fortsatte de med til Christian var omkring 90 år. Christian døde på Knuden i marts måned 1955, 91 år gammel.
I 1872 blev der udskilt en parcel fra nr. 25, der så blev til 25a. Den nye lod, nr. 25b, lå lige øst for nr. 8 i Edslev, og ejeren af dette nr. Hans Hald, købte den. Det var vistnok en eng- og moselod. i 1876 blev parcellen lagt ind under 8a og slettet af martiklen.
Om beboerne i nr. 19. Tingballegård. ved jeg ikke meget. Tingbogen går kun tilbage til 1903, da ejendommen overtages af Anders Jensen. Hvor han kommer fra, og hvor han tager hen efter salget til Jens Nielsen i 1908 ved jeg ikke. Jens Nielsen og Karoline var rare mennesker, de blev vore gode naboer, til far købte ejendommen i 1916. Der var to børn, Hans Christian og Sigrid, de var gode legekammerater for Emma og mig. Oprindelig bestod ejendommen af nr. 19 og 1d. Far overtog nr. 19 og Anders Brandstrup købte 1d, som man kaldte sandmarken; på den lod var der ingen bygninger.
Tingbogen oplyser, at 20a, Thinghøj, i 1877 blev købt af snedker Hans Hansen, og det er nok ham, der har erhvervet et hus i Tåstrup og rejst det på ejendommen. Det hævdes i alt fald, at der er tale om genbrug af huset. Der er i de følgende år tale om forskellige ejere, indtil endnu en Hans Hansen får skøde d. 3. juni 1911, men han har formodentlig aldrig boet her, for vi flyttede ind d. 4. april samme år.
Måske har han dog boet her en kort tid, for der gik undertiden ret længe, før man fik skøde på en ejendom, man havde købt. Far fik først sit skøde i 1914. Til det oprindelige bindingsværkshus var der på et eller andet tidspunkt blevet tilbygget en tværfløj, der rummede to svinestier. I den øvrige del af vestenden var der en stald med 2-3 kobåse og en tærskelade. I forbindelse med huset var der mod nord et hønsehus, og mod vest lå der en bygning med vognport og brændehus. Ejendommen var på godt 3 td. land, og vi havde 2, somme tider 3 køer, og nogle få grise. Det var ikke nok til familiens underhold, så far måtte have arbejde ved siden af. I 1916 købte far nr. 19, knap 8 td. land. Bygningerne var værdiløse, bortset fra et nyopført hus, der ikke var blevet gjort færdig, og de blev revet ned. I 1917 byggedes der et udhus til 20a syd for vejen, her var plads til 4-5 køer og et spand heste. Jeg har senere fået oplyst, at en Johannes Jensen i 1855 fik tilladelse til udstykning fra nr. 20, så den kom til at hedde 20a, 20b og 20c er de to sydligste små huse ved den vestlige vej i Edslev. Ved nærmere undersøgelse af kilderne, kan jeg nu se, at der helt sikkert har været beboelse i alt fald fra 1782. Bygningerne fra den tid er så måske blevet fornyet i 1877.
Oprindelig var 16, som før fortalt, en ejendom med bygningerne nede ved åen; men i 1866 blev der fraskilt en parcel, 16b, og den fik en søn, Hans Rasmussen, Fus Hans, mens resten 16a og 16c overtoges af en svigersøn, Jens Troelsen.
En senere ejer af gården nede ved åen var Knud Mikkelsen, Stue Knuj. I 1903 overdrog Fus Hans ejendommen til sønnen Laus Peter. Mens hans forældre endnu var i live, var der blevet antaget en ung pige, Kjesten Mari, som medhjælper i huset. Det blev til et livslangt fæstemål. Efter de gamles død var hun husbestyrerinde for Laus Peter indtil han døde, og hun flyttede til en slægtning. De var begge meget naive og overtroiske. I deres sidste år troede de, at Niels Murer ville forgøre dem, og hvis Kjesten Mari en dag fandt en pind i gården, som ikke havde været der dagen før, mente de, at Niels havde været på spil med sine trolddomskunster. Et bevis på deres naivitet er følgende tildragelse: En høst tog far ned og hjalp dem med at få deres korn i hus. Han kørte med vores vogn, der var større end deres, og det blev til 6 læs. Da de var færdige sagde Kjesten Mari: "De va gåt Aksel kåm å hjalp vos, få helles hai vi fåt oet (8) læs, og så ku vi it ha hat et" "Nej, de ku vi fanneme it" mente også Laus Peter.
Niels Sørensen og Ane overtog 15b i 1892, og det er vistnok dem, der har bygget husene. Skønt de kun rådede over 4 tdr. land, fik de føden uden at arbejde for andre. Men de drev også et mønsterbrug og modtog hvert år præmie fra Husmandsforeningen. De holdt mange høns, og det har hjulpet på økonomien. De var meget forskellige. Niels mængede sig ikke med naboerne, mens Ane var meget selskabelig, og hun kom af og til over for at få en snak. Vi børn kunne ikke lide hende. Hun syntes, vi havde det for frit, og kunne lidt syrligt spørge: "Må I godt det?" De levede ikke godt sammen, delte hverken bord eller seng. Ane serverede maden for Niels i stuen, selv spiste hun i køkkenet.
Andreas og Grethe Christensen købte i 1906 nr. 22 af Grethes forældre, Karen og Kresten Jensen. Andreas døde få år senere, og Grethe var alene med to børn, Rasmus og Karen. Hun forsøgte at klare sig på ejendommen, men opgav det i 1913. Hun solgte til sin bror Kresten og hans kone Thyra og flyttede til Åbo, hvor hun blev malkekone på Åbogård, og hun klarede på den måde at forsørge familien.
I nr. 15a boede Jens og Jette Andersen. De overtog ejendommen i 1901, og da de i løbet af nogle år fik 7 børn kneb det med udkommet, især fordi Jens var en mådelig landmand, og han havde derfor næsten altid en mælketur, først til Edslev mejeri, senere til Lykkedal mejeri ved Ormslev station.
2b - 10b blev i 1885 overtaget af Søren og Katrine Andersen. Bygningerne var dårlige, og da den yngste søn, Hans, mange år senere overtog stedet, blev de slet ikke vedligeholdt. Han købte senere Niels Murers hus og flyttede ind i det, og gården faldt efterhånden sammen. Søren og Katrine fik 6 børn. De 3 af dem blev aldrig gift; de var på flere måder anderledes end andre på den tid.
Peter Jensen Juul overtog i 1887 12b. Den var på 22 tdr. land og dermed den største ejendom på Knuden. P. Juul, som han blev kaldt, havde en fin kvægbesætning og drev gården godt, skønt han var svagelig og ikke selv kunne deltage i arbejdet. Han døde i 1914, vistnok af kræft.
14a tilhørte fra 1883 Anders Jensen. Han hørte dårligt og blev kalde Døve Anders. Den private vej fra Harlevvejen gik gennem hans gård, og han gik som alle andre på landet tidligt i seng og lukkede portene. Hvis der senere var nogen, der skulle hjem på Knuden, var det et problem at få Anders vækket og portene åbnet. Ejendommen blev i 1911 overtaget af sønnen Kresten Jensen. Den 24. febr. fik Viktor Iversen skøde på ejendommen.
Til sidst en beretning om sammenhold blandt Knudeboerne. I 1868 blev den nye Åbo skole taget i brug. Knudeboerne var utilfredse med den lange skolevej, enten om ad Edslev eller Åbo. De anmodede derfor sognerådet om at få anlagt en sti på diget mellem Ormslev og Kolt sogne. Rådet behandlede andragendet og bestemte, at to medlemmer skulle starte ude på Knuden, en skulle gå om ad Edslev og den anden om ad Åbo, og de skulle tælle hvor mange skridt, de tog på vejen. Ved næste møde drøftede man resultatet og fastslog, at der ikke var længere, end at børnene sagtens kunne klare at gå, så andragendet blev afslået. Nu gik Knudeboerne til skoledirektionen, og den tog ud og så på forholdene, hvorefter den pålagde sognerådet at anlægge stien. Den sti er så blevet brugt af de mange børn fra Knuden i næsten 100 år, indtil Åbo skole nedlagdes i 1953.
Ovenstående beretning er nedskrevet i oktober måned 1997. Den har som grundlag oplysninger fra Lokalhistorisk Samling i Hasselager og Landsarkivet i Viborg, suppleret med mine egne erindringer.
Peder Jensen
Renskrevet december 2005 af Aksel Borup Jensen
Kommentarer af Aksel Borup Jensen er skrevet i kursiv.
Jeg har indsat en oversigt over matrikelnumre med henvisning til nuværende adresser.
Omtalte matrikelnumre med reference til nuværende adresser
Matr.1d Sandmarken, blev i 1916 lagt til Matr. 12b Knudevejen 7.
Matr. 2b Sandsynligvis en grund i Pindsmølledalen, lagt sammen med 10b.
Matr.2h Ejendom i Pindsmølledalen, eksisterer ikke mere
Matr. 10b Knudevejen 23
Matr. 12a Pindsmøllegården, Pindsmøllevej 49, hører ikke til Knuden.
Matr. 12b Knudevejen 7.
Matr. 14a Knudevejen 4.
Matr. 14b Brydehøjvej 31.
Matr. 14d Tilhører Brydehøjvej 28. Åbolund
Matr. 15b Knudevejen12.
Matr. 16a Pindsmøllevej 16, gården lå på modsatte side af vejen helt nede ved åen, ses på gamle kort Matr.16b Knudevejen 28
Matr.18a Det forfaldne hus der ligger ca. 200 m. efter Knudevejen19 på modsatte side af vejen.
Matr.18b Mark ved 18a
Matr.18d Huset lå ca.50 m. efter Knudevejen19 på samme side af vejen.
Matr. 19 Ruin i svinget før Knudevejen19.
Matr.20a Knudevejen 27
Matr.20b Gungdyvej 51
Matr.20c Bygrund i Edslev, eksisterer ikke mere.
Matr. 22 Knudevejen 24
Matr. 25a Knudevejen 19, før udstykning af landbrugsjorden mellem huset og kommunevejen.
Matr.25b Grund i Edslev, i 1876 blev parcellen lagt ind under 8a og slettet af matriklen
Matr. 25c Knudevejen 19.